Skip to main content
TAXEDU

Skat

 

Definition og typer

Der findes mange forskellige former for skatter, men det er altid de penge, som staten opkræver. Pengene bruges til at finansiere særlige faciliteter eller tjenesteydelser, som f.eks. hospitaler, skoler, museer, biblioteker osv. De mest almindelige individuelle skatter er:
  • Indkomstskat: (en procentdel af den personlige indkomst, som gives til staten);
  • Forbrugsskat: moms og punktafgifter på tobak, alkohol, energiprodukter og visse bestemte varer som f.eks. kaffe i Tyskland;
  • Ejendomsskat: (baseret på værdien af fast ejendom og ejendomsaktiver);
  • Tarif/told (skat på importerede varer for at støtte nationale virksomheder);
  • Punktafgifter (indirekte skat på salg af en bestemt vare);
  • Miljøafgifter (en yderligere omkostning, som lægges oven i prisen ved køb eller salg af forurenende produkter og aktiviteter, hvilket mindsker forbruget og produktionen heraf);
  • Kapitalindkomst (skat som opkræves på kapitalgevinster, dvs. en fortjeneste, som en investor får, når en person sælger et formueaktiv til en højere pris end den oprindelige købspris);
  • Arveafgift (skat på penge eller ejendom, som du arver efter en afdød).
Den opkrævede skat går direkte ind i statsbudgettet, hvorimod toldtariffer og told opkræves nationalt, men går til EU's budget.

Jeg starter på
universitetet ...

  •  
  •  
  •  

Jeg har mit
første job ...

  •  
  •  
  •  

Jeg starter ny
virksomhed ...

  •  
  •  
  •  
 
Som EU-borger har du ret til at studere på et hvilket som helst universitet i EU (forudsat du opfylder deres adgangskrav). Om du skal betale et studiegebyr eller ej afhænger af, i hvor stort omfang universitetet er finansieret af skattepenge i det pågældende land. Det er f.eks. gratis at gå på universitetet i Skotland, mens du skal betale i Italien (og det er de enkelte universiteter selv, der fastsætter beløbet).
 
Her kan du læse mere om systemet i de enkelte lande.
 
Har du fået dit drømmejob? Tillykke! Som du sikkert ved, betyder et job, at du også skal begynde at betale indkomstskat af din indtægt.

Det land, som er din skattemæssige bopæl, kan opkræve skat af din indkomst i hele verden. Det omfatter bl.a. løn, pension, ydelser, indtægter af ejendom eller andre kilder, eller kapitalgevinster ved salg af fast ejendom.

Hvert land har sin egen definition af skattemæssig bopæl.
Du vil normalt blive anset for at have skattemæssig bopæl i det land, hvor du opholder dig mere end 6 måneder om året.
Hvis du opholder dig under 6 måneder om året i et andet EU-land, vil du normalt fortsat have skattemæssig bopæl i dit hjemland.
 
Her kan du læse mere om indkomstbeskatning, hvis du opholder dig i mere end et EU-land.
 
Tillykke! Europa har brug for flere iværksættere! Det er nu blevet nemmere at etablere et selskab i EU. Du skal bare have styr på de skattemæssige forpligtelser - som f.eks. at anmode om et momsnummer.

 

 

 

Skattesvindel og skatteunddragelse

 
 
Når en person eller en virksomhed bevidst ikke betaler deres skat, går statskassen glip af pengene. Det sker, når en privatperson eller en virksomhed:
 

med vilje opgiver falske oplysninger på en skatteangivelse eller ikke betaler det fulde beløb;

 

når de gemmer penge på udenlandske bankkonti uden at indberette det eller betale skat af det;

 

når de foretager "aggressiv skatteplanlægning" ved at gå til grænsen af loven for at betale så lidt skat som muligt.

Hvad er konsekvenserne?

Skattesvig og skatteunddragelse begrænser et lands evne til at skaffe kapital og gennemføre økonomiske og sociale politikker. Man kunne så være nødsaget til at skære i finansieringen af offentlige ydelser, f.eks. til sundhedspleje eller uddannelse.

Mit land og EU
hvem gør hvad?

Bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse er et anliggende for det enkelte land. Men i en stadigt mere globaliseret verden leverer EU en ramme for og støtte til håndtering af grænseoverskridende skatteforhold. EU-lovgivningen fremmer f.eks. samarbejdet mellem skattemyndigheder.

Læs mere om, hvordan EU bekæmper skattesvindel og skatteunddragelse.

"Skattesvindel og skatteunddragelse i EU: den manglende del": se videoen.

 

 

 

Förfalskning

 
Lær, hvordan du kan undgå at købe kopivarer

Intellektuelle ejendomsrettigheder sikrer, at kreative og opfindsomme tiltag belønnes og tilskynder til investeringer i nye og mere effektive produkter. De stimulerer skabelsen af jobs i den moderne videnbaserede økonomi.

 

Overtrædelser af de intellektuelle ejendomsrettigheder er alvorlige, da de mindsker virksomhedernes og statens indtægter, skader investeringer og innovation og forhindrer økonomisk vækst. Det medfører tab af job og mindre velstand (mindre bruttonationalprodukt (BNP)). Varer, som krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, kan risikere at skade forbrugerne, da de ofte ikke opfylder sundheds- og sikkerhedsstandarder.

Din online guide til at spotte kopivarer.

EU-landenes skattemyndigheder gør en stor indsats for at holde varer, som krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, ude fra det europæiske marked. Læs mere om EU's lovgivning.

"Den reelle pris for uægte varer": se videoen.

 

 
Ngo'er, fonde,
donationer til velgørenhed
 

I nogle lande kan du få skattefradrag, hvis du giver penge til ikke-statslige organisationer (ngo'er), fonde eller velgørenhedsforeninger, lige fra organisationer, der finansierer medicinsk forskning til foreninger, der vedligeholder fredede bygninger.

 

Belgien og Rumænien er blandt de lande, hvor du kan angive bidrag til velgørenhed på din selvangivelse. Noget af det, du giver, bliver betalt tilbage til dig (hvis du altså har doneret til en registreret velgørenhedsorganisation).

Fakta og tal fra EU-landene

  • I 2015 udgjorde skatteprovenuet (inkl. sociale bidrag) i de 28 EU-lande 40 % af bruttonationalproduktet (pengeværdien af alle forarbejdede varer og ydelser, der produceres inden for et lands grænser i en given periode), og tegnede sig for ca. 89 % af de samlede offentlige indtægter.
  • I Europa var forholdet mellem skatteprovenuet i 2015 og BNP højest i Frankrig (47,9 % af BNP), Danmark (47,6 %) og Belgien (47,5 %). Til sammenligning var det lavest i Irland (24,4 %), Rumænien (28,0 %), Bulgarien (29,0 %), Litauen (29,4 % ), Letland (29,5 %) og Schweiz (28,1 %). Find resultaterne for alle EU-landene her.
  • Skatteprovenuet varierer fra år til år. De vigtigste årsager er ændringer i den økonomiske aktivitet (arbejdsløshed, salg af varer og tjenesteydelser osv.) og i skattelovgivning (skattesatser, skattegrundlaget, tærskler, fritagelser osv.).
  • Den økonomiske krise – sammen med skattepolitiske foranstaltninger – havde en kæmpe indflydelse på niveauet for og sammensætningen af skatteprovenuet i 2009-2015. Mange lande måtte derfor indføre nedskæringer i udgifterne.
  • Du betaler skat, når du spiller på lotto! Nogle lande, herunder Italien, har lagt afgift på lottokuponer.