Skip to main content
TAXEDU

Om TAXEDU

 

Hvad handler dette websted om?

Navnet på portalen – TAXEDU – er en sammentrækning af ordene "Tax" (skat) og "Education" (uddannelse).

TAXEDU er et EU-pilotprojekt. Det har til formål at uddanne unge europæiske borgere om skat, og hvordan det påvirker deres liv.

Portalen henvender sig til tre aldersgrupper med målrettede oplysninger:

  • Børn: En forklaring på, hvad skatter er, og de fordele som alle oplever hver eneste dag. Afsnittet indeholder nogle overraskende og sjove fakta om skat fra hele Europa, som skal gøre læringsprocessen sjov. Sproget er simpelt og lige til at gå til.
  • Teenagere: En beskrivelse af, hvad skatter er, og fordelene i dagligdagen. Dette afsnit omfatter flere oplysninger end afsnittet til børn og giver mere konkrete eksempler, der passer ind i teenageres interesser (download af musik, køb online osv.).
  • Unge voksne: Oplysninger, der er relevante for netop denne livsfase, hvor unge mennesker træder ind i voksenalderen (skal de betale skat, når de starter på universitetet, starter egen virksomhed, arbejder i et andet land osv.).

Oplysningerne formidles gennem spil, e-læringsmateriale og mikrolæringsklip, således at Europas unge kan lære om skat i dens forskellige afskygninger og de problemstillinger, der er forbundet hermed (skattesvig, skatteunddragelse osv.) på en sjov og involverende måde.

Lærerens hjørne indeholder undervisningsmateriale, tips og tricks om det at undervise om skat og dens fordele i skolen.

 

Hvorfor dette websted?

Målene med TAXEDU-webportalen er at:

  • bidrage til den skattemæssige uddannelse af unge europaborgere
  • nedbringe skatteunddragelse og -svig over hele Europa, gennem bedre oplysning om og uddannelse på dette område
  • give Europas borgere oplysninger om, hvad skattekronerne går til (uddannelse, sundhedspleje osv.).

 

Hvem er vi?

Projektet blev gennemført under ledelse af Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen (Generaldirektoratet for Beskatning og Told), under medvirken af nationale skatteforvaltninger. Vigtigst af alt blev unge europæere hørt under oprettelsen af dette websted, og de kom med feedback til dets læringsindhold.

 

Ved at klikke på download-linkene kan du finde: