Hvorfor skal jeg bekymre mig
om skatter?
Jeg vil gerne vide
hvem der betaler for parker
og legepladser
En introduktion til skat
for Europas yngste borgere
på mellem 9-12 år
Mød Oliver.
Han er 11 år gammel og vil gerne vide, hvem der betaler for parker, legepladser, lærere, hospitaler - og meget mere! Min mor har fortalt mig at parken tilhører alle, fordi den er betalt for med skattepenge. Hvad mener hun med det?
Hvad er skat?
Skat er penge, som staten bestemmer du skal betale, og som bagefter uddeles til folk, der bor i den samme by eller det samme land, eller de bruges til at bygge veje, skoler, parker og steder, som vi ikke kan undvære. Størrelsen af det beløb, der er blevet betalt, afhænger af hvor mange penge folk har.
Disse penge kommer fra:
- - folk, som arbejder eller modtager penge på anden måde – det kaldes "indkomstskat";
- - folk, som ejer ejendom – det kaldes "ejendomsskat";
- - virksomheder – det kaldes "selskabsskat";
- - aktiviteter, som påvirker miljøet – Det kaldes "miljøafgift";
- - penge eller ejendele, som du har arvet efter en afdød – det kaldes "arveafgift";
- - folk, som køber varer eller tjenesteydelser – det kaldes "moms".
Hvordan påvirker skatter mit liv?
Uden skatter ville der ikke være så mange penge til at betale for alle disse ting.
Klik på aktiviteterne ovenover for at se, hvordan skatterne fordeles.
museum
Tænk på alle de smukke malerier eller dinosaurus-modeller. Hvordan tror du museet betaler for disse ting? Det hjælper, hvis man skal betale for at komme ind. Men det er ikke nok. Resten betales normalt igennem skatterne.
skolen
Når du går i skole, bruger du de materialer, som lærerne giver dig, og du leger på de legepladser, skolen har bygget. Det er kun muligt, fordi vi betaler skat.
bussen
Offentlig transport som f.eks. busser, metro og tog er også betalt med skattepenge.
cykelsti
De folk, som bygger cykelstierne, bliver betalt med de penge, der er betalt i skat - og det er asfalten og malingen, der bruges til cykelstien, også!
hospitalet
Det er forskelligt fra land til land, hvordan der betales for hospitaler. Men der bruges næsten altid skattepenge til at bygge dem, betale læger og sygeplejersker og indkøb af dyrt udstyr til forskning og behandling til at redde liv.
Hvem betaler skat?
Skat betales normalt af mennesker, som har noget at bidrage med.
For eksempel giver folk, der arbejder, en del af deres løn til regeringen.
Betaler jeg skat?Har du købt spil, slik eller blade for nylig? Så har du betalt skat!
‘Moms’ lægges oven i prisen på de fleste varer og tjenesteydelser. De kan se, hvor meget du har betalt i skat på den kvittering, du får, når du betaler.
Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler skat?
Nogle folk prøver at undgå at betale deres skat. Det kaldes 'skattesvindel' og/eller 'skatteunddragelse'.
Forestil dig, at alle i din klasse blev bedt om at give et af deres yndlingsspil til skolen, så alle børnene kunne lege med det. Hvis du gav et af dine spil, mens nogle i klassen ikke gjorde det, hvad ville du så tænke?
Når alle betaler skat, nyder alle godt af det.
Kunne du tænke dig et liv uden skatter?
Ingen skatter ville betyde mindre sikkerhed og kultur, færre gader, hospitaler, skoler, museer, biblioteker og busser samt mindre rent vand osv.
Når mennesker eller virksomheder bevidst forsøger at skjule deres penge for at slippe for at betale skat, kaldes det skattesvindel.
Når folk snyder for at betale mindre, kaldes det "skatteunddragelse".
Den Europæiske Unions rolle
EU har 27 medlemslande. Hvert land har sin helt egen historie, geografi og kultur - og hvert land har sit eget skattesystem.
Selv om det er dit land, som bestemmer, hvor meget der skal bertales i skat, og som kæmper mod skattesvindel og skatteunddragelse, hjælper EU ved at gøre det nemmere for landene at samarbejde og sende oplysninger til hinanden.
Falske mærker på varer
(pengehvidvaskning)
Oliver vil gerne købe nye sko... han kan især godt lide mærket 'Pike'.
Hjælp Oliver med at træffe den rette beslutning om, hvor han skal købe sine nye sko.
Han går til 'Pike'-butikken. De sko, han vil købe, koster 55 euro!
Hans ven, Zora, fortæller ham, at hun kender en bod, hvor han kan købe nogle sko, som er næsten ligesådan, til 25 euro!
-Købe skoene i 'Pike'-butikken?
-Lytte til sin ven og købe skoene i den bod, Zora fortalte ham om
-Hvis han køber skoene i en ukendt markedsbod, er han ikke sikker på, at han får ægte 'Pike' sko, da prisen er så ekstremt lav. Det er for godt til at være sandt! Og han kan ikke være sikker på, at de holder hans fødder varme og tørre, ligesom 'ægte' Pike sko.
-Hvis han køber skoene i 'Pike'-butikken, får Oliver de sko, han har drømt om, og han ved, at de holder længe og holder hans fødder varme og tørre.
Nogle mennesker laver deres egne sko og sætter så Olivers favoritmærke på. Det gør de uden at få lov af "Pike"-virksomheden....Det kaldes forfalskning.
Disse virksomheder, der bruger sætter falske mærker på varer, betaler normalt ikke skat. Oliver skal også være klar over, at disse falske varer nogle gange går i stykker, når du vil bruge dem - eller de kan endog være farlige.
Jeg vil vide mere om skat!
Spørg dine forældre om hvilke skatter de betaler, og hvad de synes om det. Find aktiviteter eller steder, som er betalt ved hjælp af skatter.
Hvilken organisation opkræver skattepenge i dit land?
Søg efter svaret på internettet. Se, om du kan finde nogle usædvanlige skatter både fra fortiden og nutiden i de forskellige lande.